RESUMÉ

Klager, som var tysk statsborger, bad i 2005 i medfør af Haagerkonventionen om assistance fra de tyske myndigheder til at få sit barn hjem fra Portugal, hvor det uretmæssigt var blevet udført til. I 2009 fastslog en portugisisk domstol, at det af hensyn til barnets tarv var bedst at lade det blive i Portugal. I 2008 indgav klager en klage over Portugal til EU-Kommissionen for overtrædelse af Rådets forordning 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar. Denne sag er endnu ikke afgjort. I henhold til artikel 35, stk. 2, litra b, (kriterier for antagelse til behandling i realiteten) må Menneskerettighedsdomstolen ikke behandle en klagesag, som allerede har været underkastet anden form for international undersøgelse, og som ikke indeholder nye oplysninger af betydning. Spørgsmålet var derfor, om Menneskerettighedsdomstolen kunne behandle sagen. Genstanden for sagerne ved henholdsvis EU-Kommissionen og Menneskerettighedsdomstolen var den samme. Menneskerettighedsdomstolen anførte imidlertid, at EU-Kommissionens adgang til at indlede traktatkrænkelsessager mod medlemsstaterne og EU-Domstolens behandling af sådanne sager ikke udgør en sådan behandling af en privatpersons individuelle sag, der kan betegnes som ”en anden form for international undersøgelse” jf. artikel 35, stk. 2, litra b, hvorfor sagen var antagelig til behandling.

Dette er en indledende beslutning som følge af indsigelser fra den portugisiske regering. Domstolen fandt en krænkelse af artikel 8. Hele dommen er tilgængelig på fransk og kan findes her.

 

Udfærdiget af Justitsministeriet