RESUMÉ

Klager, der afsonede en livstidsstraf i et rumænsk fængsel, var rask, da han påbegyndte afsoningen i 1992, men efter i en årrække at have delt celle med rygere – på trods af sine anmodninger om en røgfri celle – fik han i 2008 konstateret kronisk obstruktiv lungelidelse. Klager havde desuden været udsat for medindsattes rygning under transporter til domstolene samt i venteværelser i retsbygningerne. Menneskerettighedsdomstolen anførte, at de rumænske myndigheder havde misligholdt deres forpligtelse til at beskytte klagers helbred ved ikke i overensstemmelse med lægernes anbefaling at have adskilt ham fra indsatte, der røg. Hverken logistiske eller økonomiske forhindringer kunne fritage de rumænske myndigheder for denne forpligtelse. Den manglende beskyttelse af klagers helbred under frihedsberøvelsen fandtes således at udgøre en krænkelse af artikel 3 (forbud mod tortur og umenneskelig og nedværdigende behandling). Menneskerettighedsdomstolen bemærkede endvidere, at det ikke kunne pålægges klager at føre bevis for den lidte skade for at opnå godtgørelse. En sådan tilgang ville udelukke godtgørelse i tilfælde, hvor fængslingen ikke har medført en objektivt mærkbar forværring af den indsattes fysiske eller psykiske lidelser.

Dommen er alene udfærdiget på fransk og kan læses her.

Udfærdiget af Justitsministeriet