RESUMÉ

Klagernes søn blev myrdet. På gerningstidspunktet var drabsmanden prøveløsladt efter bl.a. at have været dømt for drab. Ved løsladelsen så myndighederne bort fra, at klageren havde fået flere disciplinærstraffe under afsoningen, da han i en årrække havde udvist god opførelse. Klagerne mente, at myndighederne havde handlet i strid med EMRK artikel 2 (ret til livet) ved at prøveløslade den mand, der efterfølgende blev deres søns morder. Domstolen lagde vægt på, at der ikke var tilstrækkelig sammenhæng mellem prøveløsladelsen og drabet på klagernes søn. Domstolen fandt, at selvom den græske lovgivning om prøveløsladelse bar præg af automatik, således at prøveløsladelse snarere var reglen end undtagelsen, og selvom det kunne være ønskeligt at lade disciplinærstraffe under afsoningen indgå i vurderingen af god opførsel, så havde myndighederne ved prøveløsladelsen fortaget en tilstrækkelig afvejning af hensynet til resocialisering og forebyggelse af ny kriminalitet. EMRK artikel 2 var derfor ikke krænket.

 

Dommen er på fransk, hvorfor den er udeladt. Den kan findes her.

Udfærdiget af Justitsministeriet