Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (storkammeret) slog fast, at Storbritannien havde jurisdiktion i Irak i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 1 og dermed også skulle respektere Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i Irak.

Sagen omhandlede 6 civile irakere, der alle mistede livet på grund af enten dødbringende skud, drukning eller af kvæstelser, og alle 6 havde det til fælles, at episoderne involverede britiske soldater.

Hovedproblemstilling i sagen var, om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (Konventionen) omfattede drab på civile i Irak. Artikel 1 i menneskerettighedskonventionen pålægger den kontraherende stat at respektere Konventionen indenfor dennes jurisdiktion. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) henviste til domspraksis på området, som siger, at en stat umiddelbart kun er forpligtet til overholde Konventionen indenfor sit territorium. Kun i exceptionelle situationer kan Konventionen således omfatte handlinger udenfor statens grænser.

I den konkrete sag lagde Domstolen vægt på, at situationen i Irak [på daværende tidspunkt, hvor der ikke var etableret en irakisk regering, red.], hvor USA og Storbritannien udøvede størstedelen myndighedsbeføjelserne, samt at Storbritannien havde ansvaret for sikkerheden i sydøst Irak, hvor de 6 civile mistede livet, udgjorde en sådan exceptionel situation, som pålægger en kontraherende stat at respektere Konventionen udenfor sit territorium. Domstolen mente derfor, at Storbritannien havde pligt til at respektere Konventionen også i Irak og derfor også pligt til at efterforske seks civile personers død i Irak i 2003 i episoder, der involverede britiske soldater.

I 5 af de 6 dødstilfælde havde Storbritannien ikke opfyldt den processuelle del af  artikel 2 i Konventionen, som pålægger myndighederne at gennemføre en effektiv og uafhængig undersøgelse af i hvert af de enkelte dødstilfælde. Domstolen understregede, at en undersøgelse skal være uafhængig. Det britiske militær havde således foretaget efterforskning, men idet denne efterforskning ikke var uafhængig fra det britiske militær, kunne efterforskningen ikke siges at være uafhængig. Domstolen fandt derfor, at der var sket en krænkelse af artikel 2 i de 5 tilfælde.

Hele dommen kan læses her.