Højesteret har den 4. januar 2013 afsagt endelig dom i Røde Mellemvej-sagen. Østre Landsret fandt i dom af 9. marts 2012, at der var sket en krænkelse af EMRK artikel 2 og tilkendte de pårørende 150.000 kr. i godtgørelse for krænkelsen. Højesteret valgte at ændre dommen og således frifinde stats- og Rigsadvokaten for påståede krænkelse af EMRK artikel 2 og artikel 6.

Pressemeddelelser:

• Østre Landsret – pressemeddelelse af 9. marts 2012
• Højesteret – pressemeddelelse af 4. januar 2013 samt dom

Østre Landsrets pressemeddelelse af 9. marts 2012:

Krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Østre Landsrets 6. afdeling har den 9. marts 2012 afsagt dom i den såkaldte ”Røde Mellemvej-sag”, hvor en bilist den 1. april 2003 i forbindelse med, at Københavns Politi forsøgte at pågribe ham, blev skudt af en politibetjent, hvilket førte til, at bilisten samme dag afgik ved døden.

Sagen drejede sig om, hvorvidt bilistens efterladte har krav på godtgørelse, fordi Statsadvokaten for København og Bornholm og Rigsadvokaten har krænket deres rettigheder i henhold til bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2 om retten til liv. Dette krav støttedes på det efterfølgende undersøgelsesforløb, som efter de efterladtes opfattelse var mangelfuldt og fejlbehæftet på en sådan måde, at der herved var påført dem som efterladte en selvstændig krænkelse. Sagen var oprindeligt anlagt tillige mod Københavns Politi med krav om godtgørelse efter bl.a. erstatningsansvarsloven i anledning af selve forvoldelsen af bilistens død, men Højesteret har i dom af 5. maj 2011 fastslået, at et eventuelt krav herpå er forældet.

Landsretten har ikke fundet det godtgjort, at det i konventionens forstand havde været absolut nødvendigt i den pågældende situation at afgive det dræbende skud. Landsretten har ikke herved taget stilling til, om den skydende betjent kunne gøres strafferetligt ansvarlig for afgivelsen af skuddet. Dette spørgsmål, hvori også indgår andre momenter, var endeligt afgjort ved statsadvokatens beslutning om at indstille efterforskningen, da den ikke kunne forventes at føre til domfældelse af betjenten for et strafbart forhold.

Under Rigsadvokatens behandling af de efterladtes klage over statsadvokatens afgørelse udløb fristen for at omgøre beslutningen om at indstille efterforskningen, jf. retsplejelovens § 724, stk. 2, hvorfor Rigsadvokaten ikke tog stilling til klagen. Landsretten har fundet, at den manglende overholdelse af omgørelsesfristen set i sammenhæng med bl.a., at retsplejelovens regler giver mulighed for toinstansbehandling af dette spørgsmål, under de nævnte omstændigheder indebar en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 2.

På denne baggrund er der tilkendt de pårørende en godtgørelse på 150.000 kr.

Der henvises til 6. afdeling nr. B-1692-11.

 

Højesterets pressemeddelelse af 4. januar 2013 samt dom:

Røde Mellemvej – Ikke grundlag for godtgørelse til pårørende

Den 1. april 2003 blev C skudt af en politibetjent på Røde Mellemvej i København. C afgik samme dag ved døden.

Den 20. oktober 2008 anlagde A, der er mor til C, og B, der er halvsøster til C, sag mod politiet, statsadvokaten og Rigsadvokaten med krav om godtgørelse.

Ved Højesterets dom af 5. maj 2011 blev det fastslået, at det krav på godtgørelse, som A og B havde rejst mod politiet, var forældet.

Sagen drejede sig herefter om, hvorvidt statsadvokaten og Rigsadvokaten var forpligtede til at betale godtgørelse til A og B for på retsstridig måde at have krænket deres rettigheder i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Kravet støttedes på det efterfølgende undersøgelsesforløb, som efter de pårørendes opfattelse var mangelfuldt og fejlbehæftet på en sådan måde, at det havde påført dem som efterladte en selvstændig krænkelse.

Selv om statsadvokatens undersøgelse på enkelte punkter gav anledning til kritik, fandt Højesteret efter en samlet bedømmelse, at de krav til undersøgelsen, som Menneskerettighedskonventionens artikel 2 stiller, var opfyldt ved det af statsadvokaten og Rigsadvokaten foretagne undersøgelsesforløb.

Statsadvokaten konkluderede ved sin undersøgelse, at den betjent, der skød C, var straffri som følge af nødværge. Det var ubestridt en fejl, at statsadvokaten og Rigsadvokaten ikke var opmærksomme på, at en to-måneders omgørelsesfrist for statsadvokatens afgørelse om ikke at rejse tiltale mod betjenten fandt anvendelse. Rigsadvokaten blev som følge heraf afskåret fra at tage stilling til tiltalespørgsmålet, men Højesteret fandt, at Rigsadvokaten ville være nået til samme resultat som statsadvokaten, hvis Rigsadvokaten havde haft mulighed for at prøve tiltalespørgsmålet. Den manglende iagttagelse af omgørelsesfristen kunne herefter ikke antages at udgøre en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 2.

Højesteret fandt således ikke, at der ved undersøgelsesforløbet hos statsadvokaten og Rigsadvokaten var sket en krænkelse af de pårørendes rettigheder i henhold til Menneskerettighedskonventionens artikel 2.

Der var heller ikke grundlag for at fastslå, at der var sket en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 6 om retten til rettergang inden for rimelig tid, idet den sagsbehandlingstid, der skal tages i betragtning, tager sin begyndelse ved indbringelse af sagen for domstolene.

Statsadvokaten og Rigsadvokaten blev herefter frifundet.

Afgørelsen er en ændring af landsrettens dom.

 

Læs hele dommen