Karsten Lauritzen (V)

Altinget.dk fandt i den forgangne uge anledning til at genoptrykke interviewet med den nuværende skatteminister og tidligere retsordfører for Venstre, Karsten Lauritzen, hvor han under overskriften ”Vi bør støtte Camerons opgør med konventionsregimet”. Heri beklager Lauritzen sig over en række konventioner, idet de ifølge Lauritzen fungerer som en spændetrøje på staten. Specielt det hensyn til risikoen for tortur, som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention pålægger staterne at tage til personer, der står til udvisning (om enten det er dømte kriminelle eller afviste asylansøgere), er urimeligt, da konventionerne herigennem beskytter folk, som det aldrig var meningen, at konventionerne skulle beskytte.

Det er vigtigt at slå fast, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i henhold til konventionens artikel 1 beskytter individet og ikke alene borgerne i medlemsstaterne. Menneskerettighederne er således ikke forbehold danskere alene, men også andre europæere, asiater amerikanere, afrikanere osv., der befinder sig på dansk territorium.

Konventionskritikerne kan mobilisere en overordentlig modstand mod de grundlæggende rettigheder, som i langt overvejende grad beskytter og værner om danskerne selv. Selvfølgelig nævner kritikerne ikke det åbenbart paradoksale i, at danskerne ved at indvilge i begrænsninger i menneskerettighederne ligeledes frasiger sig egne rettigheder. Dansk Folkeparti og Venstre har fremsat de mest markante kritikpunkter og henviser blandt andet til manglende udvisning af den 16-årige somaliske voldtægtsmand i Gullestrup-sagen, hvor landsretten fandt, at udvisning ville stride mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Omvendt hører vi ikke disse partier beklage sig over, at den terrormistænkte og etnisk danske statsborger Niels Holck ikke kunne udleveres til Indien på grund af frygt for tortur og umenneskelig behandling – ligeledes som indirekte følge af EMRK.

Jeg gruer for konsekvenserne af Venstre og Dansk folkepartis politiske affære i denne henseende, og hvad det kan betyde for personer (danskere eller udlændinge), der opholder sig i Danmark.

Behovet for at værne om individets rettigheder og være kritisk over for magthavernes indgreb i disse grundlæggende rettigheder er efter min opfattelse altafgørende i et moderne, demokratisk retssamfund, og behovet synes mere udtalt, end det har været i mange år. Det kan passende illustreres af en nylig sag ved de danske domstole:

Den 12-13. maj førtes en principiel 3-dommersag ved Københavns Byret vedr. manglende opsyn og umenneskelig behandling af en indsat, der begik selvmord i et arresthus. Den indsatte havde i arresthuset truet med selvmord og anmodet om samtale med psykolog og speciallæge. I samme døgn, som den indsatte havde fremsat sin seneste trussel om selvmord ved at skære sig i halsen med en kniv, tvangsfikseredes han i godt 19 timer for derefter at blive indsat på egen celle med sin livrem – uden yderligere opsyn eller behandling. Han hængte kort efter sig selv i sin livrem. Statens advokat (Kammeradvokaten) procederede under sagen blandt andet for, at der ikke i dansk ret var hjemmel til at pålægge staten ansvar og godtgøre de efterladte. Såfremt der måtte være hjemmel kunne denne ifølge staten alene findes i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 2 om retten til liv eller i EMRK artikel 3 om forbud mod tortur. Det synes åbenbart, at myndighederne i en sådan sag skal kunne pålægges både ansvar og at betale godtgørelse til de efterladte. Havde vi alene de nationale bestemmelser, kunne de efterladte som udgangspunkt godt glemme at anlægge sag mod staten for at få placeret et eventuelt ansvar.

Den 24. juni 2015 afsagde byretten dom i sagen. Her tildelte byretten de pårørende godtgørelse med hjemmel direkte i EMRK’s bestemmelser og pålagde derved staten et ansvar i sagen, idet byretten fandt, at arresthuset havde tvangsfikseret den indsatte i alt for lang tid og derved udsat ham for umenneskelig behandling i strid med menneskerettighederne.

Det kan til Venstre og Dansk Folkepartis orientering oplyses, at den indsatte så vidt vides var af etnisk dansk oprindelse.