De underskrivende regeringer, der er medlemmer af Europarådet, i beslutning om at tage skridt til at sikre en kollektiv gennemførelse af visse rettigheder og frihedsrettigheder ud over dem, der allerede er omfattet af afsnit I i den i Rom den 4. november 1950 undertegnede Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (i det følgende omtalt som “Konventionen”) og Artikel 1 – 3 i den i Paris den 20. marts 1952 undertegnede protokol nr. 1 til denne Konvention er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Forbud mod frihedsberøvelse på grund af gæld
Ingen må berøves sin frihed alene på grund af manglende evne til at opfylde en kontraktmæssig forpligtelse.

Artikel 2

Frihed til valg af opholdssted
1. Enhver, der retmæssigt opholder sig på en stats territorium, har inden for dette territorium ret til bevægelsesfrihed og til frit at vælge sit opholdssted.
2. Enhver har frihed til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget.
3. Udøvelsen af disse rettigheder skal ikke være underkastet andre begrænsninger end sådanne, som er i overensstemmelse med loven, og som i et demokratisk samfund er nødvendige af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at opretholde ordre public, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og frihedsrettigheder.
4. De i stk. 1 nævnte rettigheder kan endvidere inden for særlige områder underkastes restriktioner, som er indført ved lov, og som i et demokratisk samfund tjener almenvellet.

Artikel 3

Forbud mod udvisning af egne statsborgere
1. Ingen kan hverken ved individuelle eller ved kollektive foranstaltninger udvises af et territorium tilhørende den stat, i hvilken han er statsborger.
2. Ingen kan berøves retten til indrejse i den stat, i hvilken han er statsborger.

Artikel 4

Forbud mod kollektiv udvisning af udlændinge
Kollektiv udvisning af udlændinge er forbudt.

Artikel 5

Anvendelsesområde
1. Enhver af de høje kontraherende parter kan ved nærværende protokols undertegnelse eller ratifikation eller når som helst derefter til Europarådets generalsekretær afgive en erklæring om, i hvilket omfang den forpligter sig til at anvende denne protokols bestemmelser inden for de af den pågældende stat angivne territorier, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig.
2. Enhver af de høje kontraherende parter, der har afgivet en erklæring i henhold til foregående stk., kan fra tid til anden afgive en yderligere erklæring, hvorved betingelserne i en tidligere erklæring ændres, eller anvendelsen af protokollens bestemmelser bringes til ophør for ethvert territoriums vedkommende.
3. En erklæring, der er afgivet i overensstemmelse med denne Artikel, skal betragtes som værende afgivet i overensstemmelse med Konventionens Artikel 56 stk. 1.
4. Et under en stat hørende territorium, på hvilket denne protokol finder anvendelse i henhold til ratifikation eller godkendelse, så vel som ethvert territorium, på hvilket denne protokol finder anvendelse i henhold til en af vedkommende stat i henhold til denne Artikel afgiven erklæring, skal betragtes som et særskilt territorium for så vidt angår de i Artikel 2 og 3 indeholdte henvisninger til en stats territorium.
5. Enhver stat, der har afgivet en erklæring i overensstemmelse med denne Artikels stk. 1 eller 2, kan når som helst derefter på et eller flere af de områders vegne, som erklæringen omfatter, erklære, at den anerkender Domstolens kompetence til at modtage klager fra personer, ikke-statslige organisationer eller grupper af enkeltpersoner som fastsat i Konventionens Artikel 34 vedrørende alle eller nogen af artiklerne 1 til 4 i denne protokol.

Artikel 6

Forhold til Konventionen
De høje kontraherende parter betragter bestemmelserne i protokollens artikler 1 – 5 som tillægsartikler til Konventionen, og alle Konventionens bestemmelser skal anvendes i overensstemmelse hermed.

Artikel 7

Undertegnelse og ratifikation
1. Denne protokol er åben for undertegnelse af de af Europarådets medlemmer, der har undertegnet Konventionen; den skal ratificeres samtidig med eller efter ratifikation af Konventionen. Den træder i kraft, når fem ratifikationsinstrumenter er blevet deponeret. For så
vidt angår en signatarmagt, der senere ratificerer protokollen, træder denne i kraft den dag, ratifikationsinstrumentet deponeres.
2. Ratifikationsinstrumenterne deponeres hos Europarådets general-sekretær, som meddeler samtlige medlemmer navnene på dem, der har ratificeret protokollen. Til bekræftelse heraf har de nedenstående, som er behørigt befuldmægtiget dertil, undertegnet denne protokol.